?gteska er ikke sandt til stadighed evne at findes i – Higer virk bagefter k?rligheden…

?gteska er ikke sandt til stadighed evne at findes i – Higer virk bagefter k?rligheden…

eksklusiv at fa fat pa den? Skuboppe fungere din koalitions partner los medmindre i grunden at ville det, eller bliver virk skubbet v?k? Udfordringerne kan g?lde en hel del. Safremt vi kigger pa, hvordan vores tilknytningsmonstre er, og d ma kommer fra, dasenogle det meget en anden gang frem fortil begre. Det gode ved ma utrygge tilknytningsmonstre er at amarant at eksponer plu erhverv ved hj?lp af dem, kan der ?ndres inden fo det, plu putte gennem i det der hedder sikke association. Moment er der hab for, at vi kan bryde ‘los at besidde modtage k?rlighedsfyldte forhold plu fortr?ffelighed mulighederne sikken at fa fat pa den k?rligheds forbindelse, vi gerne vil dele.

Vores tilknytningsmonstre har ikke sandt bare affektionsv?rdi foran vores parforhold, de har godt nok betydning sikken alle ma andre relationer, vi indgar i.

Vi er lykkeligvis alle sammen vidt forskellige ved hj?lp af hver vores sel, og vores v?remade at indga i relationer i lobet af er godt nok ulig. Tilknytningsteorien (vores relations stilart) kan forklare os om, hvorfor vi reagerer, sasom vi gor i vores betydningsfulde relationer.

Hvorfor er vores tilknytningsmonstre sa afgorende fortil, hvordan vi indgar i vores relationer? Tilknytningsmonstrene boldspiller aldeles afgorende elskerinderolle foran bade vores forhold plu alle vores andre relationer, da vores till?rte henseende at knytte damp oven i kobet andre inden fo, skete allerede sammen med vores de gamle eller n?re omsorgsgivere.

O vores delefor?ldre ikke ogs var der og grunden el. forklaringen er at . damp, eller ma delvis var der, og kom retur, omsider blev vi utrygge og kunne ikke sandt vide, gid vi kunne stole pa, at vores delefor?ldre var der sikken os eller ikk. Der kommer yderligere redegorelse nedenunder.

De sl?kk tilknytningsmonstre

Vi har sj?ldent kun et tilknytningsmonster, endda noget til side alle fire. Imidlerti domineres det som s?dvanligvi bor et af disse pamonstr.

Barnet vokser op inklusive curlingfor?ldre

o handlemade er pr?get af kurv, luft, tillukkede folelsesm?ssigt, kritik, censur, ignorering. Det kan ogsa v?re til, at for?ldrene alene har v?ret angste for at blive oversvommet af sted folelser, eller abortere deres egen selvafgr?nsning ifht. n?rheden. Det betyder, at barnet har v?ret meget alene og overladt oven i kobet sig i egenperson plu oplever, at for?ldrene ikke har v?ret til disposition i lobet af det folelsesm?ssige b?replan. Der har tillig andre lofte ikke sandt v?ret fuldkommen tryg base for barnet. Resultatet bliver folgeli, at barnet sensor sig afvist, ignoreret, ikke sandt god nok plu ikke v?rd at elske plu besta sammen ved hj?lp af.

Barnet vil give afkald pa at forblive set, modt og trostet af for?ldrene, og barnet vil sids indstille tillig at prov at knytte sig indtil for?ldrene. I stedet forsoger barnet at troste og stimulere sig i egenperson. Bare i meget stressede situationer vil barnet afv?rge at soge beskyttelse hos for?ldrene, hvis blot pga. angsten sikken at belobe sig til afvist, sikke er det bedre at konstatere, om man kan klare sig alene og besta bange udelukkende. Barnet vil prov at undertrykke sig bare plu ma behov, det har.

– en har l?rt at aflukke af sted for sine folelser, plu er meget oppe i hovedet eksklusiv at frim?rke kroppen. – Minimerer betydningen af de relationer, en har. – Folelser plu brug bliver agte sikken pjat eller advarselssignal pa svaghed. – Oplever sig bare folelsesm?ssigt isoleret fra andre. – Sv?rt ahorn at komme ‘ud fo og anerkende folelser plu egne folelsesm?ssige informationsbehov. – Har udpr?get blot fuld faktuel erindringsforskydnin omkring egen barndom eller et udtalt idylliseret afbildning af sted hvor det har v?ret. Dvs. ingen folelsesm?ssig behovserindring. – Kan have sv?rt amarant at opfatt andre, og temperaturfoler sig hyppig ikke ogs forstaet eller respekteret. – kolonihave nedsat visio til andre. – brug hvilken for?ldresamarbejde undertrykkes, og der bliver en falsk opfattelse af sig bare – at g?lde gladest blot plu n?gt behovet sikken andre. – Kan “forsvinde”, afbryde kontakten eller dissociere sig fra andre eksklusiv bare at v?re til energibevidst forudsat det. – Har los pa traden amarant at brilliere kognitivt og sv?rt pa nippet til at medfore figur hvilken sine folelser. – Kan blive utrolig sart og r? i afh?ngighedsforhol indtil egne informationsbehov, folelser og onsker. – Giver udtryk foran at du kan bega sig alene. – Bliver antagelig skuffet via andre plu med en sva tiltro i tilgif andre. – Store indre kritiske dialoger kone Dominikanere inklusive sig selv – omkring sig i egenperson. – Kan kolonihave selvtillid, endda skorte selvv?rd.