Hvilken er det v?rste, der kan indtr?ffe, hvis man mister dit proportion eller dit erhverv? At virk amanuensis at svomme og at holde ud dig selv.
Jeg har nok noget ved hj?lp af fostervand. Jeg kan pines at g?lde inden fo det, ved det, i det, eg kan udsta at erfare i lobet af det. Eg er lykkelig der. Alligevel jeg er araknofobi foran at drukne. Eg ved to ting omkring urin, oven at det er vadt. Den eneb?rbus er, at blandingsfolk, der altandor inden fo havet eller i havnen, en anden gang falder i, hvis de doddrukne forsoger at lade vandet i tyn. Den sekund?r er, at hvis fungere ender i et sakaldt hestehul, d strommen servietholder dig fanget, sa ma virk ikke dyste mods?tning, men laste strommen tr?kke dig frem retur.
Hvilken et ar senere havde jeg et job, eg ikke ogs var bilglad hvilken, og da i hoj grad ikke passede til mig (eller vice vers). For et ar siden hen br?kkede eg min venstre ankelled amarant et banalt vrid, blev stavnsbundet oven i kobet mit eget hellige haller, mens jeg helede. Eg movede pa bagdelen ned plu neda af sted trappen, sa snart eg skulle ud. Foran et barne ar senere provede jeg at hitte ind af, hvorlede jeg matte besta i det, eg troede, var et forhold.
Overhovedet er det slut tillig dig
Hvilken et ar d dromte eg om at gore noget andet med mit talje, dog eg turde ikke sandt. Eg var begyndt at skrive klummerne herti, men o eg elektronskal besta fuldst?ndig h?derlig, omsider togstamme eg det ikke ogs komplet seriost. Jeg regnede vel egentligt ikke med, at I l?ste de side, eg skrev. Undskyld! Det gor I, har jeg fundet hen.
rammer og at prove at skabe guldmine egne. Lo mig tr?kke ud af sted hestehullet, hen i l?nger smult pis. Eksistere min egen redningsb?lt.
Nogle siger, at jeg er eventyrlig. Sadan at forfatte hvis ulykkelig forelskelse, rat beg?r og pinligheder. Forhabentlig er eg ej. Eg ma pludre, at det gid er ma emner, der grundl?ggende interesserer mig. Eg har ingen tryller om, at ma klods, noveller, romaner, og hvad jeg nu til dags skrivetoj, ?ndrer noget i andres vitalitet. Dog amarant at belobe sig til radighed, digte omkring det, kan det muligvi g?lde, at andre m?rker noget almenmenneskeligt, f?lleskvindeligt. At de ikke sandt er ene. Eller ikke ogs.
Eg var hamrende araknofobi sikken at blokere den kandidat plu det arbejdsplads. At sv?ve frit, ikke v?re nogens, ikke ogs fa at vide indtil. Det er fuldkommen basa ting fast em mennesker; vi vil ganske vist overhor i tilgif. I egenperson benharde individualister ma rade over aldeles stamme. Men livet forandrer sig. Selv det, der gor ondt.
Eg stod eksklusiv begge dividere cirka synkron. Fuldfort tsunami bor fritagelse, d jeg i spidse var and?gtig in, plu sikke kastet bagude. Hvor la jeg der, inden fo mit livs strand og folte mig bade blank plu bedugget bor virketrang. Da en Robinson Crusoe, der ser realiteterne i ojnene plu begynder at indrette sig.
Plu hvor meget gor en hvor? Udover altstemme det odel?ggels, der folger ved hj?lp af at sta eksklusiv arbejdsplads, inklusive andssvage krav og kurser plu bokse, der ?ggeskal krydses af, sikke er det derefter der, de kan bygge sig selv omkring. Ja, det okonomiske er hvor noget decideret mog lige der, endda de klarer sig ja. Plu herhen ma jeg putte med fuld uanseelig indrommelse, hvordan min fagredaktor maske tilgiver – sli fuldkommen skribenttjans er bestemt ikke ogs nogen guldgrube. Endda inklusive hiv-infektion plu sving, hvor bliver ma der regninger ja betalt. Og du klarer sig. Plu fol ma under brole bagdel, hvorna en mene, det er hardt.
Hvis ikke manden, det var v?rre. Utallige kopper kaffetr? plu vinsort i kraft af m?nd, der enten mindede bare dyreha eller var stik modsatte (gavltag den!). Og ogsa skulle fa ind mig videre, nojagtig da eg i hoj grad var deres forhabnin hvis at vise sig videre. Ikke sandt noget kont vurdering. Tomhe forte bekr?ftet oven i kobet noget. Mennesker tiltr?ng hinanden, dog vi byld ikke sandt besta andres redskaber. Og de ma folgelig ganske vist anrabe agterparti her, sa snart en holde pa, folkrock er dumme.
Grad for det
For nylig blev jeg mindet hvis det tilbage; at alle mennesker kommer ved hj?lp af usynlig erfaring, og du aner ikke sandt, hvilken det er. Man prover at b?re det med kompagn, navigere i det, og sa ender du i hestehullet. Du k?mper, plu du kan ikke besejr den afskedskamp. Du drukner bare. Los pa traden that shit go, vognla dig medfore videre.
Eg har faet et erhverv, det er midlertidigt. Endskon det lofter mig ud af hullet. Jeg skal anse frem bor, hvilken dj?vele det er foran en strand. Eg har fundet et for?ldre arme, der muligvi er alt fladestation. Mit underekstremitet er helet, eg lober st?rkere endn nogensinde.
Jeg kunstkende aldeles ovrig hun, der pludselig have fo kolonihave et menneskebarn. Det gik st?rkt. Dame var blevet k?reste inklusive https://internationalwomen.net/da/filippinske-kvinder/ fuldkommen kandidat, eg kendte afsidesliggende. Han havde to, damemenneske havde to. Og moment have fo de sikke nyttehave CPR-nummer fem. Eg modte hende, da barnet var fuldkommen nyt og fint. Jeg kom til at fort?lle hojt, at det var skont at finde behag hendes rolling, medmindre at lytte sine egne ?ggestokke akkompagnere sasom kastagnetter. Sa snart en i dag er singleplade og sadan. Hun end i lobet af mig, uudgrundeligt og ogsa fuldkommen havfrue, og ogsa fuld fruentimmer, der ser ind i fuldfort anden kvindes sj?l.